Brugte og antikke kontormøbler bliver mere populære

Brugte og antikke kontormøbler har fået større værdi.Du har måske set en af de tv-serier, hvor handlingen udspiller sig i et overdådigt kontor fra gamle dage. En af de serier, hvor du efterfølgende sidder med en følelse af, at du virkelig gerne ville have sådan et kontor. Måske på grund af den store kontorstol, eller det fantastiske, egetræsskrivebord med cigarskuffen. Og sådan som møbelmarkedet ser ud i dag, så kan det faktisk være en mulighed for dig i den nærmeste fremtid.

Brugte og antikke kontormøbler stiger nemlig i popularitet for tiden. Særligt hos privatpersoner, der skal indrette et nyt hjemmekontor er det blevet en tendens at gå efter et kontormøbel, der har haft mere end én ejermand før. Derudover kommer de økonomiske fordele, da du ofte kan erhverve brugte møbler til langt under normalprisen. Det har ikke kun interesse hos private men også virksomheder, hvor indretning med møbler ellers kan være en dyr fornøjelse.

Brugte kontormøbler får større værdi

Der er flere forklaringer på, hvorfor denne tendens har til stede i det danske møbelmarked. En af de mest åbenlyse er selvfølgelig prisen. Nogle gange kan du være ude for et decideret scoop, hvis du eksempelvis køber en brugt kontorstol fra et loppemarked eller genbrugsforretning, frem for en kontorstol, der lige er kommet ud fra fabrikken. De brugte møbler kan ydermere stige i værdi, hvis du køber et møbel af et særligt, ældre mærke. Så når stolen har tjent sit formål kan den gå videre til en samler for en net sum penge, der sagtens kan dække udgiften til stolen.

En anden faktor er hele følelsen af at have et ældre møbel stående i stuen, side om side med ny-producerede genstande. Det kan give et lille pift til de ellers snorlige og korrekte møbler, hvis der for enden står et egetræsskrivebord med symboler indgraveret i skufferne. Det giver dig mulighed for at sætte et mere personligt præg på dit hjemmekontor, så det ikke blot bliver et gråt og småkedeligt sted. Ligesom det giver køreglæde at køre i en smuk bil, så kan arbejdet blive lidt bedre, hvis du føler dig som Winston Churchill, når du sidder ved dit skrivebord og arbejder.

Det kan derfor anbefales at tjekke mange forskellige forretninger ud, når du næste gang skal købe et brugt kontormøbel.

Husk at dele med andre ...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin